tirsdag den 4. marts 2008

Tirsdag....

Havde fødselsdag i sidste uge, så havde inviteret nogle af "hundetosserne" fra DcH Jyderup til lidt boller - kaffe - lagkage & Chili con carne.

Stille og roligt - og smadder hyggeligt. Tak for alle gaverne - fik Carina's sidste gave i dag ind af døren, så jeg glæder mig til at skulle se dogdancing fra Sorø i februar.

Gav kage på arbejdet i dag i samme anledning, hvor jeg fik et link til mit troldekugle armbånd og et gavekort til Matas, så nu skal jeg ud og forkæle mig selv --lækkert :-)

Carina kom forbi i eftermiddags på vej til Emmy med et par gaver fra en flok tøser til Emmy i anledning af hendes tur til Crufts og lidt fødselsdag - glæder mig så meget til at høre om hun ik' er blevet glad for gaven.....

Hundene fik et par ben med leverpostej blandet m lidt foder opløst i youghurt, da både Jens og jeg skulle til trænermøder i DcH Jyderup i aften.
Et møde hvor Jens var ordstyrer - og det lykkedes faktisk trænergruppen at blive ret hurtig enig om fordelingen af tider. Kan være en svær størrelse, når man både skal sørge for at trænerne selv kan træne og kan være trænere.... så nu kommer træningen til at ligge både tirsdag-onsdag-torsdag og lørdag.
Til sidst på aftenen havde vi diskussion om 5 - måske 6 værdier for træning i klubben/for samværdet med andre i klubben. Super ide, at få drøftet sådanne ting igennem på trænermødet, da det giver alle en bedre forståelse for tankerne bag samt opbakningen er der til værdierne.

Har lige hørt at det har været en god rally konkurrence i Hillerød i aften; Naja med sin aussie har fået 91 i begynderklassen - tillykke med det ;-) Glæder mig til at se resten af resultaterne.

Tid til at se sengen her på denne aften med både storm og sne.....

Ingen kommentarer: