lørdag den 29. december 2007

Dogdancing i DK - udvikling

Forleden var vi nogle stykker, som sad og så dogdancing på VHS og DVS (hvor er det bare super DVD'er som Stig laver - tjek http://www.abertil/ ud - dvd'erne gør det meget nemmere at bladre, hvis man gerne vil se et bestemt program).

Vi så både fra UK og DK - gammelt som nyt. Og hvor er der i DK dog sket en kæmpe udvikling fra den første konkurrence i oktober 2005 og så til nu. Vi talte om hvad vi havde syntes var WAUW i 2005 - havde flyttet sig MEGET siden da - heldigvis på en positiv måde :-) Det var super lærerigt at se alle de forskellige programmer, som vi nåede at se. Tak for en god aften.

Her lidt videoklip som jeg har fundet ude på nettet om dogdancing;
Emmy's optræden i Go'aften Danmark fra 2006 (Tak til Mugge for at lægge klippet ud):

">


Emmy har lagt lidt videoer ud af lidt træning her fra december - og I skal altså ikke snydes for Hazy's træning - hun er altså bare en super cool hund (det var hende jeg fik lov til at låne til et kursus, da min egen lå syg med kennel hoste);


Lidt underholdning fra Holland - en compilation fra Zwolle 2007 - læg mærke til musikken (mit og Carina's 6+ nuværende nr.):

lørdag den 15. december 2007

Julefreden er ved at nærme sig...

Tænk hvor dejligt det skal blive at holde lidt juleferie - og så starte på nyt job 2. januar 2008 med halv introduktionsdag. Nyder allerede nu at holde en forlænget weekend pga. julefrokost fredag og gaveindkøb mandag, så der er kun 4 dage tilbage på mit nuværende job. Det er godt nok en spøjs oplevelse ....

Siden sidst har jeg igen været hos tandlæge... ih de forstår da virkelig at få mit humør op; ja du skal have trukket 2 visdomstænder mere ud, men vi nøjes med at lave rodbehandlingen færdig i dag, så kan du komme igen i 2008 og få hevet tænderne ud !

Vi var til juleafslutning i DcH Jyderup, hvor Miriam (www.askely.dk) og jeg først havde arrangeret afslutning på Rally holdene, med en for sjov bane (gå to gange rundt om et "juletræ" - hunden iført nissehue i munden eller på krop ellers skal hundefører synge julesang; indkald igennem minefelt; send hund ind i mikado opstilling af springbomme for at hente pivedyr; felt med point for forskellige genstande) samt en almindelige lille rally bane- hvor man så byttede hund. Resultatet blev ganske underholdende, selvom resultaterne var uretfærdige pga. Miriam fik læst folks tider op i stedet for de point jeg havde givet dem.. *haha*
Dernæst stod Miriam - Jesper og jeg for lidt "underholdning" i form af for sjov banen, rally banen og lidt dogdancing inden der var klar til æbleskiver - gløgg - lotteri (Michael købte dog ikke for xxx mange kr. lodder i år)... samt uddeling af diverse æres/vandrepokaler. En ganske hyggelig dag i hundevennernes selskab - nu må vi afvente julefrokosten lørdag den 22. for næste begivenhed.

En onsdag i december fik jeg mulighed via Johanna - http://bluewyle.blogspot.com/ at prøve at træne med en aften på deres agility hold på Noagård i lækker ridehal med 3 baner og 2 super instruktører (Johanna selv samt Flemming (der vandt DM i år i agility) - puha Johanna og Flemming sætter os som hundefører på prøve - men for pokker hvor er det bare SUPER!!!!! Måske jeg får lov til at træne med efter jul - det vil være genialt, men har så lovet at træne slalom og felter, så Bellis og jeg skal i skarp træning her hen over julen.

Weekend efter måtte jeg en tur på arbejde - men afbrød for lige at mødes m Jens i Sorøhallen, hvor Bordercollieklubben havde arrangeret lydighedsprøver - udstilling samt dogdancing. Vi kom for at se en svensk kelpie, der også løber agility på højt plan - i elite klassen, men desværre så trækker elite klassen lod, så Mette og Tux havde været på banen, da vi kom. Men vi fik mulighed for at se hilse på Tux (- læs mere om Mette & Tux i denne spændende blog http://www.blogtown.se/blog.php?date=2007-12-15&id=mette ) og talt med Mette, så der blev noget godt ud af det til sidst.

Senere på dagen efter 9 timers arbejde drog jeg tilbage til Sorø Hallen for at se på Dogdancing konkurrencen - hvilket som altid var ganske hyggeligt :-) Kunne mærke at det kribler for at komme igang igen - håber at kunne få trænet lidt i juleferien, så Carina og jeg måske ogås kan få taget os sammen til februar at få stillet op i 6+ samt jeg kan komme i gang m vores freestyle kl. 1 program, som vi endnu ikke har nået at komme på banen med i officiel konkurrence - www.dogdancing.dk for info om konkurrencer mv. Ny side www.dogdancers.dk hvor der udbydes kurser mv. Og så skal resten af Emmy's bog læses her i julen.

I denne weekend har vi været til fødselsdag hos vores gode veninde Anja, hvor dagen startede med at Jens og jeg fik gået en god lang tur m hundene i det lækre solskinsvejr, inden turen gik mod DIanalund for at købe gave til Anja. Her mødte vi så Miriam og Jesper fra Team Askely for en gangs skyld - pudsigt at vi ikke løber ind i hinanden oftere i centeret, når vi bor så tæt på begge par ;-) ganske hyggeligt selvom vi havde lidt travlt med at komme ud i skoven til fødselsdag. Vi fik gået en times tid i skoven - og fik samlet ind til juledekorationer, som blev lavet færdig i deres skur - med behørlig servering af gløgg (hvidvin og appelsinjuice) og æbleskiver. Dernæst fik Anja lov til at slippe køkkenet, for at pakke gaver op - efterfulgt af dejlig afslapning med samling af IQ-figurer inden en lækker middag blev serveret. Tusinde tak for en god dag ! Søndag skal jeg på tøse-tur-købe-gave- se-på-heste-ting sammen med Lotte - det glæder jeg mig til.

Næste uge bliver oprydning på arbejde og afklaring af de sidste sager - juleindkøb med Jens i Kalundborg - træning i Høng (på Jens' fødselsdag, mens han selv er til julefrokost med arbejde) - og så julefrokost i Jyderup med hundevennerne og gøren klar til juleaften i familiens skød.

Rigtig glædelig jul og godt nytår !