søndag den 2. marts 2008

Får på puklen....

af "nogen", da bloggen ikke er opdateret.. .. HMRF !

Bellis er blevet parret 5 x med Gordon i perioden 13. - 15. februar 2008, så vi håber, at der kommer både choko- og lakridsbamser til verden i april... :-) Vi fik efter lidt forviklinger (fra vores side) fat i ejeren af Gordon, så Bellis kunne få herrebesøg. Gordon's ejere var så søde, at vi måtte låne Gordon, selvom de lige var kommet hjem fra ferie og havde hentet ham og familiens anden hund i pension.
Gordon var super nem at have med at gøre - så det var en hel fornøjelse (undtagen den nat han pev HELE tiden føltes det som om ;-) ) - men spiste som han skulle, var nem at ha med på gåtur med videre. Glæder os til at se den coolness i hans afkom !

Vi afventer om det bliver nødvendigt at tage til dyrlæge for at få konstateret om hun er drægtig; vi forventer, at vi selv kan se det, så at det ikke bliver nødvendigt med en tur til dr. dyr.

Dooley er ved at komme i løbetid, så hun er lidt bitchy..... og rager lidt uklar med Freja ind i mellem, men det er heldigvis hurtigt overstået, og så spiller de bold sammen bagefter.

Jens har været ude at gå spor 3 x i denne uge (vi har haft ferie) med Freja - så de er klar til konkurrencen næste søndag..... det tegner godt, da Freja bare er super duper frisk og klar ! Weekenden efter skal Jens til afsluttende prøve med Dooley på unghundeholdet, hvor det vist oz går rigtigt godt. Sidste søndag i marts skal Dooley så med mig på udstilling i unghundeklassen for 1.x - så må vi se om dommeren kan glemme hendes lille barberet plet på forbenet (blodprøve for at teste for niveau imod Rabies for at kommet il Sverige). Måske Dooley får lov til at prøve kræfter med en for sjov klasse i Næstved ?

Andy ser ud til at have det godt for tiden - og nyder at blive trænet en gang i mellem, desværre ligner han noget der er løgn i hovedet, efter at han - Bellis, Dooley og Freja (alle i snor) blev overfaldet af en hund fra nabolaget(uden snor). En oplevelse som desværre har sat sine spor på mig (psykisk ikke fysisk) - hvordan i al verden kan nogen mennesker være så ubehøvlet og ikke ha kendskab til adfærd imellem hunde, når de ejer hund (og det er ikke deres første hund) ? Det er jo bestemt ikke nødvendigt at sparke min hund (Freja) for at skille to tæver ad, men det følte vedkommende åbenbart var nødvendigt..... var så gal som jeg aldrig har oplevet mig selv før, så jeg rystede i flere timer efter. Fik gået en god lang tur m hundene efter denne episode, og heldigvis endte det kun med overfladiske skrammer på vores hunde....

Efter en uges ferie er det snart tid til arbejde... gad vide hvor dne ferieuge blev af ? (Måske forsvandt den mellem besøg af svigerforældre på vores nye sted/fødselsdagsgaveindkøb med svigermor - besøg af gode venner - tjek af gasfyr - tandlæge besøg (GYYYYYS - det var dyrt + 3 nye tider til april) - fødselsdag/bogudsalg/middag - dyrlægetjek (almindeligt)/bowling/spisning m kollegaer - massage & besøg af forsikringsmand i det nye hus, hvor sælger nu endeligt er ved at færdigegøre køkkenet/besøg af en god veninde til middag - hundevenner på fødselsdagsbesøg til boller/lagekage/Chilli con carne (hver for sig!))...Jens har dog formået at få trænet hund ind i mellem - det er super godt gået !

Et stort held og lykke til Emmy og Biscuit, når I skal deltage på Crufts 2008 i næste weekend i den internationale dogdancingkonkurrence & samt til Johanna og hendes skønne sheltier, som har kvalificeret sig til finalerne i agility !

Ingen kommentarer: