søndag den 18. januar 2009

KHKG dinnerudstillingen i Middelfart 180109

Vi havde tilmeldt Dooley og Bellis til udstillingen, som et forsøg var lavet som dinner udstilling, så vi først startede kl 15.00 med selve udstillingen. Og vi fik sat borde op rundt om ringen for at gøre det lidt mere festligt.
Da ca. halvdelen af udstillingen var løbet af stablen, blev der serveret buffet - og undervejs i middagen blev årets hunde 2008 kåret i KHKG. Michael Laub var en festlig speaker ;-) en fornøjelse at have ham tilbage.
Efter middagen fortsatte udstillingen for til sidst at slutte af med dagens Best in show.
Hele dagen var med godt humør og god stemning var min opfattelse - der er selvfølgelig et par småting som skal justeres, men synes at det blev taget godt imod at man kan kåre årets hunde med mange tilskuere på istedet for bare 10-16 stykker.
Der var 6 Kelpier tilmeldt og 1 Cattledog, så vi fik taget et bord sammen til hygge og spisning - rigtigt skønt! Carina - www.aussies.dk har taget et billede af bordet - kommer herunder ;-)

Dooley blev året Kelpie nr. 2 - og årets Kelpie tæve, så der var pokal til hende ;-) Årets Kelpie - Aussie Galli var desværre ikke med til udstillingen.

Bellis blev årets SPORTSHUND 2008 i KHKG for hendes 99 points resultat i Rally viderekomne ! Og dermed også årets Rally hund i KHKG.

Jens og Freja blev årets DcH Hund i KHKG 2008 ! - se foto længere nede - tak Carina !

I udstillingsringen fik Bellis super kritik og vandt sin champion klasse over Manuela og hendes Zoe (Coc-Free Zoe).
Dooley fik very good og blev nr. 2 i åben klasse efter Sandskogens Amika, som fik cert - blev bedste tæve og bedst i racen - og ikke mindst BIS3!

BTW Black Cool Laddie fra Bellis kuld i foråret 2008 stillede op i Unghundeklassen - og fik very good med en god kritik, dog med kommentar om mange manglende tænder - men ingen indikation af hvilke! Hmm.. han mangler nok en P1 mens resten var der.

Skovfarmens Blue Cloud - aka Diesel vandt sin åbne klasse med cert - bedste han og bedst i modsatte køn. Desværre ingen placering i store ring, selvom de løb flot - ham og Annette. (Så Brigitta så er navnet vist rigtigt...! *G*)

Tillykke til alle med jeres resultater - og tak for super hyggelig dag i jeres samværd !

I dag nåede vi lige hjem fra Middelfart, hvor vi overnattede, da der indløb en sms om at agility træningen var flyttet 1½ time frem, så jeg fik travlt med at komme afsted. Bellis løb super godt til træningen - og fik spurgt trænerne om de synes at vi kan komme afsted til ag uden at blive til grin, hvilket de mener at vi SKAL for at komme ud og prøve nogle ting af. ;-)

Jens og Freja - årets DcH Hund i KHKG 2008:




Bellis - årets sportshund i KHKG 2008:




Kelpiebordet:



Dooley i udstillingsringen:

4 kommentarer:

Berit Bilde sagde ...

Det ser da godt nok festligt ud! Det må jeg sige :-)
Spændende at se kelpierne til agility, men vi rammer nogle af de samme stævner?

Anonym sagde ...

Brok brok brok - han hedder altså Skovfarmen´s Blue Cloud på stamtavlen! Øv hvor ser det hyggeligt ud, jeg ville gerne have været med, men har jo huset fuld af bisser som skal passes! Men I kender jo ihvertilfælde det der med alt det man gerne vil ikke altid harmonerer med det man kan nå! Jeg håber på fornøjelsen af jeres selskab engang senere i 2009!
Stort tillykke med de flotte titler til Chokobamserne!
Kram
Brigitta og Kelbisserne

Anonym sagde ...

Det er nogle fine billeder. Tillykke med årets titler. I fik jo hentet en masse med hjem. Dejligt når kelpier kommer øverst på podiet.
Når dommerne ikke kan se de er meget flottere end de andre,så er det godt at der er nogen der kan vise at de er dygtigere.

Anonym sagde ...

Hej Iben

Du er blevet "tagged" se mere her: http://cookie-doggie.blogspot.com/2009_01_01_archive.html#1101924918713136623

KH Helle og hundene