Kan godt mærke på arbejdet at mange har haft juleferie, så de skal lige have sendt en masse afsted ind til os ;-)
Jens havde fri mandag-onsdag i sidste uge som kompensation for hans arbejdsdage mellem jul og nytår. Så det var hyggeligt at komme hjem til hunde, som havde været ude og blive luftet og trænet - samt en kæreste, som lavede ekstra god mad og havde fået slappet af ;-) Dejligt.
Torsdag aften gik så med tur til Fredericia til bestyrelsesmøde i KHKG, heldigvis kørte Ole, så det var at blive transporteret derover og hjem igen - 1000 tak Ole for turen.
Lørdag var Jens ud at træne putter, mens jeg var en tur på Tuse Næs hos Pia Varkil for at træne hos Johanna i agility. Vi var kun 3 personer med 5 hunde til 2 timer, så det var super intensiv træning, hvor fokus var i højsæde. Nåede både at få trænet med Bellis og Dooley, selvom Bellis fik mest tid på banen, hvor vi både arbejde med slalom, dirigeringer og felter. Jeg synes ikke selv, at vi er rykket så meget, men Johanna mener at vi skal kunne komme igennem en klasse 1 bane, så hun er letsindigt kommet til at love at være min groom til et udendørsagilitystævne her i foråret !
Dooley var ude og prøve lidt igen; vippen som hun er på for 2. træningssession - første gang var i november, men det havde hun ikke glemt, så 6 ture med paller for enden, og så kunne vi lade hende tage vippen uden paller i enderne --- dyyygtig hund ;-)Prøvede lidt handling på nogle spring samt felter på A-brættet. Hun skal nok blive god, hvis vi kan finde det rigtige sted at køre noget unghundeagility.
Og mon ikke minsandten at min fiberforstrækning brød op efter en time - dog ikke i samme grad sidste gang - men ØV!
Jens og jeg skulle efter agility til 17 års fødselsdag hos Jens' niece Ditte i Hvidovre,og da vi skulle mødes i Holbæk for at køre sammen, fik jeg Jens til tage vidundercremen med til min læg. Dooley og Bellis måtte så være i bilen, mens vi var til fest - iført 2 styks dækkener hver - og heldigvis var det ikke så koldt i lørdags. Og vi fik gået en tur med dem i vores gamle park - Vigerslevparken, hvor især Django har gået mange ture. Super hyggelig fødselsdag med lækker lækker mad samt hygge.
Der gik flagermus i den for mig, da vi kom hjem, så endte med at komme sent i seng, så det søndagen startede næsten ved middagstid for mig, hvor jeg fik god hjælp af Carina til at lave et dokument til weekendens udstilling på lørdag i Middelfart - og så tage på arbejde i 5 timer. Så var den weekend gået ;-)
Vi skulle ha været i svømmehal i aften, men opgav.... så var lige 20 min på motionscyklen før middagen - så har man det jo helt godt.
I morgen skal Dooley og jeg til ringtræning, mens onsdag aften kommer til at gå med besøg hos Miriam, hvor vi skal have møde om rally træningen i DcH Jyderup.
Weekenden er som sagt udstilling i KHKG og lidt træning i Ringsted Agility ;-)
Efterår med godt og skidt
3 uger siden
1 kommentar:
Send mig datoen på første stævne - så sætter jeg X i kalenderen. Hilsen, Groom
Send en kommentar