Viser opslag med etiketten hvalpehold. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hvalpehold. Vis alle opslag

mandag den 3. marts 2008

Dejligt at se at bloggen blir læst...

Og at man får kommentarer om at en blog skal opdateres "jævnligt" - dvs. ikke på månedsbasis, som der blev klaget over.... ;-)

Vil starte med endnu en gang at ønske Emmy & Johanna god fornøjelse på Crufts 2008 i Birmingham fra torsdag af.... er jo slet ikke misunderlig. Heller ikke på Bianca, som tager derover i weekenden for at se på lydighed - HULK !

Dagen i dag var jo returning til arbejde efter en uges ferie, men var heldigvis ikke så slem som frygtet, da der ikke lå uoverskuelige mængder af mails og post *jubii*, så det ser lidt lysere ud end først antaget. Derudover er vores deadline rykket fra den 14. til den 17., så der nu er mulighed for at tage en weekend mere i brug, hvis der er behov for det ! (vi er varslet overarbejde i førstkommende weekend...men pga. DcH Jyderup's konkurrence søndag, er det "kun" lørdag som må tilbringes på kontoret).

DcH Jyderup afholder kredskonkurrence på lørdag, hvor Jens og jeg står for programmet + dommersedler mv. - som blir printet tirsdag aften i klubhuset, mens vi alligevel er til trænermøde (det tog en krig at få printet bare A-hundenes dommersedler i lørdags). Blir et spændende møde i morgen hvor vi bla. skal diskutere etisk regelsæt for klubben; både hundefører/hund men også mennesker imellem. Jeg har aftalt med Jens/Miriam/Jesper, at jeg godt vil tage et rally hold igen - dels mangler vi C-trænere, Jesper vil gerne (men er "bundet" af rally holdet) - og dels har jeg fået mere movitiation til at være træner igen. Glæder mig til at dele tjansen med Miriam igen - og kan håbe at det er gensidigt ;-)

Vi fik gået en god tur m vapperne her til aften - og Dooley er ved at blive ret god til at gå "fod" - men ellers så ligner hun nedgravet Kelpie, da hun trækker så meget i snoren. Og måske har vi fået plads på 1-dags kursus for unghunde med klikker i slutningen af marts.. ville være super lækert :-)

Blir mere og mere overbevist om at Bellis er m hvalpe --hun stjal nemlig IGEN fra bordet her til aften..mad altså. Så hun skal nok til at ha' lidt mere mad/mere egnet mad til drægtig tæve. Brigitta fra Skovfarmen drillede mig i aften med, at det nok er fordi, at Bellis venter 11 hvalpe....SKRIIIIG ! I øvrigt er der omkring 20 kuld Kelpie hvalpe i Europa pt. eller i nærmeste fremtid - hvilket er HELT vildt.... Sverige alene har vist 11-14 kuld nu eller i støbeskeen. Endnu en grund til at vi ikke satser på 9+ hvalpe.... 6-8 stykker vil være passende.

Hasta la vista...sengen kalder - vi skal være klar til endnu en arbejdsag + trænermøde (som skal være færdigt på en time...da CSI starter i morgen!)

ps. Bufas har fået gang i sin blog igen - spændende læsning om bla. redningshundetræning

søndag den 2. marts 2008

DcH Trænerudd. weekend

Var på weekend kursus i forhold til DcH Træneruddannelsen, hvor Susan A Kjær fra Fyn var vores underviser i adfærd; sikke dog en super positiv oplevelse !!! :) Et godt kursus, hvor Susan virkelig forstod at holde vores energi fanget, hvornår der skulle gåes i dybden med et emne og hvornår det godt kunne gåes let hen over. Selv de tre "unge" mænd, som er på holdet forstod hun at ignorere på bedste vis; er dybt imponeret over måden hun taklede dem på.

Lørdag eftermiddag fik vi gruppevis forskellige emne der skulle gennemgåes ved tavlen for holdet søndag formiddag; så vi vænner os til i lille stil at stå overfor et publikum.

Det faglige skulle selvfølgelig være i orden, men det var mere undervisningsteknikken, som resten af holdet skulle kigge på, så skulle Susan nok rette os, hvis vi kom på vildspor fagligt.

Vi fik 1-1½ times forberedelse lørdag, mens at min gruppe nok nærmere brugte to timer, men vi var til at starte med også ret uenige om måden at viderformidle hvordan "dæmpende signaler" skal forståes. Vi havde udover dæmpnede signaler også fået til opgave at tale de 9 forskellige faktorer, som har indflydelse på hundens adfærd, hvilket lige er noget efter mit hoved :-) så det fik jeg heldigvis lov til at forklare om.

Lørdag aften var der middag og hygge med gæt-din-medkursist's alder & profession & gift/ik- gift & m/u børn mv. Det var smadderhyggeligt, men sjovt nok gik vi i seng som de sidste kl 22 - men Signe (Cattledog pige, jeg delte værelse med) og jeg fik tændt for tv'et og lå grinende og så Zulu Ræs... så højt så Charlotte og Sandie for min klub kunne høres 2 værelser længere nede ;-) Men sjovt...DET var det. Tak Signe for en sjov aftenstund....

Søndag var så dagen med forskellige aktiviteter med os kursister i spidsen; først "foredrag" for resten af holdet og dernæst "leg" med et hvalpehold fra DcH Næstved (tak for lån af jer - super at se jeres engangement). Fremlæggelser var forskellige, og alle fik mulighed for at prøve sig af foran en flok ikke så ukendte personer mere. Det var tydeligt at se, hvem som havde prøvet det før, og nok ikke havde SÅ mange nerver på. Men også godt at se, at dem som ikke havde prøvet så meget før, kom igennem og selv prøvede at gøre en stor indsats for at få kontakt til os alle mv.

Vi fik set dvd med optagelse af en fra holdet's schæfertæves unghundementaltest i Dianalund - og så efter snak om f.eks. test fik vi lov at afprøve 4 forskellige momenter fra DcH adfærds test på hvalpeholdet; mit hold fik lov til at prøve legeadfærden, mens andre prøvede jagtadfærd, hilse på frmmede mennesker og andre hunde.

Alt i alt en super god weekend - tak Susan !