mandag den 30. marts 2009

Hundene 29. marts 2009

 

 

 



Lille update med lidt foto i dag - taget på marken efter en lang udstillingsdag, hvor hundene blev hjemme ;-)

Større opdatering på vej....
Posted by Picasa

lørdag den 31. januar 2009

Tagged !!!

Hehe ja hvem er ikke blevet det efterhånden - tak til Helle, Pia m.fl, som har tagged mig !

Spøgen går ud på, at man tager den 5. mapper i billeder og det 5. billed og beskriver billedet og viser det på bloggen. Samt tagger 5 andre bloggere..... (må snart se om der er nogen i DK som ikke er blevet det efterhånden!)



Dette er Dooley (på ryggen) som bliver overfaldet af hvalpene, vi fik i foråret 2008 ;-) (C-kuldet)

Jeg udfordrer:

Jeanette - Kennel Deepeyes, Australsk Kelpie, Norge
Heidi m Kinza og Yatzi
Gunvor - kennel Roscanaille's, Australsk Kelpie, Sverige
Marie - Kennel Ozway's, Australsk Kelpie, Sverige

søndag den 18. januar 2009

KHKG dinnerudstillingen i Middelfart 180109

Vi havde tilmeldt Dooley og Bellis til udstillingen, som et forsøg var lavet som dinner udstilling, så vi først startede kl 15.00 med selve udstillingen. Og vi fik sat borde op rundt om ringen for at gøre det lidt mere festligt.
Da ca. halvdelen af udstillingen var løbet af stablen, blev der serveret buffet - og undervejs i middagen blev årets hunde 2008 kåret i KHKG. Michael Laub var en festlig speaker ;-) en fornøjelse at have ham tilbage.
Efter middagen fortsatte udstillingen for til sidst at slutte af med dagens Best in show.
Hele dagen var med godt humør og god stemning var min opfattelse - der er selvfølgelig et par småting som skal justeres, men synes at det blev taget godt imod at man kan kåre årets hunde med mange tilskuere på istedet for bare 10-16 stykker.
Der var 6 Kelpier tilmeldt og 1 Cattledog, så vi fik taget et bord sammen til hygge og spisning - rigtigt skønt! Carina - www.aussies.dk har taget et billede af bordet - kommer herunder ;-)

Dooley blev året Kelpie nr. 2 - og årets Kelpie tæve, så der var pokal til hende ;-) Årets Kelpie - Aussie Galli var desværre ikke med til udstillingen.

Bellis blev årets SPORTSHUND 2008 i KHKG for hendes 99 points resultat i Rally viderekomne ! Og dermed også årets Rally hund i KHKG.

Jens og Freja blev årets DcH Hund i KHKG 2008 ! - se foto længere nede - tak Carina !

I udstillingsringen fik Bellis super kritik og vandt sin champion klasse over Manuela og hendes Zoe (Coc-Free Zoe).
Dooley fik very good og blev nr. 2 i åben klasse efter Sandskogens Amika, som fik cert - blev bedste tæve og bedst i racen - og ikke mindst BIS3!

BTW Black Cool Laddie fra Bellis kuld i foråret 2008 stillede op i Unghundeklassen - og fik very good med en god kritik, dog med kommentar om mange manglende tænder - men ingen indikation af hvilke! Hmm.. han mangler nok en P1 mens resten var der.

Skovfarmens Blue Cloud - aka Diesel vandt sin åbne klasse med cert - bedste han og bedst i modsatte køn. Desværre ingen placering i store ring, selvom de løb flot - ham og Annette. (Så Brigitta så er navnet vist rigtigt...! *G*)

Tillykke til alle med jeres resultater - og tak for super hyggelig dag i jeres samværd !

I dag nåede vi lige hjem fra Middelfart, hvor vi overnattede, da der indløb en sms om at agility træningen var flyttet 1½ time frem, så jeg fik travlt med at komme afsted. Bellis løb super godt til træningen - og fik spurgt trænerne om de synes at vi kan komme afsted til ag uden at blive til grin, hvilket de mener at vi SKAL for at komme ud og prøve nogle ting af. ;-)

Jens og Freja - årets DcH Hund i KHKG 2008:




Bellis - årets sportshund i KHKG 2008:




Kelpiebordet:



Dooley i udstillingsringen:

mandag den 12. januar 2009

Weekendens strabadser

Kan godt mærke på arbejdet at mange har haft juleferie, så de skal lige have sendt en masse afsted ind til os ;-)
Jens havde fri mandag-onsdag i sidste uge som kompensation for hans arbejdsdage mellem jul og nytår. Så det var hyggeligt at komme hjem til hunde, som havde været ude og blive luftet og trænet - samt en kæreste, som lavede ekstra god mad og havde fået slappet af ;-) Dejligt.

Torsdag aften gik så med tur til Fredericia til bestyrelsesmøde i KHKG, heldigvis kørte Ole, så det var at blive transporteret derover og hjem igen - 1000 tak Ole for turen.

Lørdag var Jens ud at træne putter, mens jeg var en tur på Tuse Næs hos Pia Varkil for at træne hos Johanna i agility. Vi var kun 3 personer med 5 hunde til 2 timer, så det var super intensiv træning, hvor fokus var i højsæde. Nåede både at få trænet med Bellis og Dooley, selvom Bellis fik mest tid på banen, hvor vi både arbejde med slalom, dirigeringer og felter. Jeg synes ikke selv, at vi er rykket så meget, men Johanna mener at vi skal kunne komme igennem en klasse 1 bane, så hun er letsindigt kommet til at love at være min groom til et udendørsagilitystævne her i foråret !
Dooley var ude og prøve lidt igen; vippen som hun er på for 2. træningssession - første gang var i november, men det havde hun ikke glemt, så 6 ture med paller for enden, og så kunne vi lade hende tage vippen uden paller i enderne --- dyyygtig hund ;-)Prøvede lidt handling på nogle spring samt felter på A-brættet. Hun skal nok blive god, hvis vi kan finde det rigtige sted at køre noget unghundeagility.
Og mon ikke minsandten at min fiberforstrækning brød op efter en time - dog ikke i samme grad sidste gang - men ØV!
Jens og jeg skulle efter agility til 17 års fødselsdag hos Jens' niece Ditte i Hvidovre,og da vi skulle mødes i Holbæk for at køre sammen, fik jeg Jens til tage vidundercremen med til min læg. Dooley og Bellis måtte så være i bilen, mens vi var til fest - iført 2 styks dækkener hver - og heldigvis var det ikke så koldt i lørdags. Og vi fik gået en tur med dem i vores gamle park - Vigerslevparken, hvor især Django har gået mange ture. Super hyggelig fødselsdag med lækker lækker mad samt hygge.
Der gik flagermus i den for mig, da vi kom hjem, så endte med at komme sent i seng, så det søndagen startede næsten ved middagstid for mig, hvor jeg fik god hjælp af Carina til at lave et dokument til weekendens udstilling på lørdag i Middelfart - og så tage på arbejde i 5 timer. Så var den weekend gået ;-)

Vi skulle ha været i svømmehal i aften, men opgav.... så var lige 20 min på motionscyklen før middagen - så har man det jo helt godt.
I morgen skal Dooley og jeg til ringtræning, mens onsdag aften kommer til at gå med besøg hos Miriam, hvor vi skal have møde om rally træningen i DcH Jyderup.

Weekenden er som sagt udstilling i KHKG og lidt træning i Ringsted Agility ;-)

mandag den 5. januar 2009

Nytårstræning







 


Se lige super foto taget af Carina Enevoldsen www.aussies.dk taget til nytårstræning hos Team Askely den 1. januar 2009 ;-) Ja du læste rigtigt - hundetosserne mødtes både 31. januar 2008 (dog i to hold) samt 1. og ikke mindst 2. januar 2009 på forskellige lokationer i Vestsjælland.

Jens var desværre blevet syg pga. vores tur i biffen lørdag .. eller rettere sagt der hvor vi spiste; tror at den Sorte Gryde skal omdøbes til den Forfrosne Gryde. Der sætter vi os så aldrig ned og spiser mere - kan sagtens anbefale at købe deres burgere, men for dælen deres lokale er pisse koldt for at sige det mildt..tror vi alle så både pingviner og isbjørne..især da krofatter åbnede døren pga. "ild" i køkkenet.
Så vi endte m at tage på Vivaldi, som vi plejer før vi skulle ind og se "Australia" - havde lokket Jens med at der var Kelpier med (til STOR moro for Hy og Jo efter filmen!) - og hva var der m.. en working Kelpie / Cattledog blanding.. hmm .. let me just say.. Jens var IKKE begejstret! Alle 4 fyrer som var m inde og kigge er vist blevet enige om at dem som har kærester/koner på - der må de betale for at mændene har været med ind og se ! ;-) Hy, Jo, Sandie og jeg hyggede os meget godt.. især scenen m Hugh Jackmann midt i ørkenen i sæbe og så bliver han skyllet med vand.. .. Nå det skal vist opleves! ;-)

Nå men Jens blev desværre hønesyg af den omgang, så han måtte blive hjemme fra gåtur med Carina 31.12.2008 - hvor vi prøvede at krudte Bubalu sammen med de brune chokotøser godt af på stranden ved Bjerge Strand. - foto kommer inden længe..tak hy ! ;-)

Nytårsaften var super sjov - med sjovt spil fra Hy - EGO, hvor vi lærte hinanden ldit mere at kende på godt og ondt; vi vil nu aldrig glemme, hvad Ruth går rundt og tænker rigtig meget på; hvor hjælpsom Jim er; hvor afslappet Jesper i stressede situationer, hvor bramfri Hy er (vidste vi egentlig ikke det i forvejen??) .... mm.Må blive afsløret en anden god gang... tror at der er basis for en gang tøsespil en aften...

Super træning; den 1.1.09 havde jeg både Dooley og Bellis m - gik spor; hmm sporføreren var halvsent oppe og ikke knivskarp... synd for hundene. Bagefter felt som begge hundene faktisk klarede rimelig godt ;-) Og det var så hvad jeg nåede at træne - mellem varm choko og hjemmebag hos Askely - og så en luftetur m Bubalu.

Fredag den 2. startede med at jeg fik "brudt" mit "løfte" om at ikke at komme for sent ud af døren; så måtte Hy vente på mig i zizzi sm holdt før - udsalg, men hold da op der var fyldt med mennesker! Så købte aldrig noget. Ud og mødes med hundetosserne på stop 39 hvor politiet holdt øje med mig og min ulovlige parkering bag Jim... damm... nå men de endte med bare at klippe pladderne på en hvid Crysler! Så kørte vi andre i øvelsesbyen Østby på militærterrænet og havde en super dag, med at hjælpe hinanden i spor- rundering - felt - lydighed. Tak til alle for en rigtig god dag hvor Bellis vist fik overbevist Jesper om at hun godt kan løbe på kanter af en grusgrav og finde figuranter ;-)
Posted by Picasa

onsdag den 31. december 2008

Godt nytår

I ønskes alle et rigtigt godt nytår 2009 ;-)

Håber at I kommer godt ind i det - og passer godt på jer selv og familien.

I 2008 var følgende nogen af højdepunkterne:

* fik nyt arbejde
* har fået mulighed for via arbejdet at tage en uddannelse som coach som dog først starter i 2009
* startet på DcH Træneruddannelsen indenfor lydighed og blev næsten færdig
* deltog i Dogdancing konkurrencer med blandet held (stakkels Bellis... ) ;-) - vi fik da Q point i årets løb
* træner på Rallyhold i DcH Jyderup - gode kursister og sjovt hold
* trænet agility i Ringsted Agility Forening og været lidt hjælpetræner på agilitybegynder og rally
* startet på Noagård Agility efter sommeren med Bellis i ridehus
* deltaget i trick træning hos Johanna
* hjulpet til et par hunde/heste konkurrencer
* været dommer i distanceridning... 4-5 gange heraf en i Jylland
* været hjælper for Lotte til blandt andet DM i Distanceridning
* fået to foto med i Dansk Ride Forbunds's årbog 2008 (begge fra DM i distanceridning)
* deltaget i rally konkurrencer med alle 4 hunde med okay resultater
* hygget med venner til god mad og drikkelse
* trænet hund med alle hundetosserne
* prøvet at sælge hus, hvilket ikke lykkes, så det er lejet ud
* flyttet ud på gården, som vi købte i 2007 ;-)
* mistet Andy pga. grøn stær ;-/
* fået et kuld super dejlige hvalpe ;-)
* været på gode kurser med forskellige inspirende instruktører
* været til tandlæge en hulens masse gange
* været til bryllup ;-)
* været til 30 års fødselsdage & en enkelt 40 års ;-)
* har haft fornøjelsen af selv at afholde kursus med Bianca van der Post ;-) på Rosenly
* været i biffen flere x m hundetosserne ;-)
* haft forskellige besøg fra udlandet - især Holland
* trænet hyrdning med Bellis hos Camilla
* været på Verdens Udstilling inkl. Dogdancing, hvor jeg fik kørt med Johanna derop - set en masse dogdancing (og taget billeder) og Kelpier ikke mindst ;-)
* mødtes med en masse nye og gamle Kelpie venner i Stockholm og i Danmark
* gjort træningsbane klar til kursus
* fået vippe + trænings Abræt
* lånt agility forhindringer inkl. slalom af Carina
* set DM i agility sammen med Pia og Miriam inkl. udsalg hos Kenjan ;-) samt andre agility konkurrencer bla. i Vallensbæk, hvor der deltog 3 Kelpier Yipii
* været eventmanager for tøseaftenerne, når Pia har været over for at undervise
* været i teateret
* været til bla. REM koncert
* set World Cup i dressur i Odense med Helene
* været på stress kursus
* været til distancearrangørmøde
* været på nogle få udstillinger, hvor Dooley næsten blev årets Kelpie 2008 - men hun blev årets Kelpie tæve 2008 ;-)
* prøvet Dooley i HTM, hvor hun vandt for-sjov- klasse foran 10 andre :-)
* arrangerede Kelpietræf
* Jens nåede 8 dage til Newcastle
* Jens blev træner for miniputter i Jerslev
* Freja blev A-hund i DcH
* Freja blev årets B hund i DcH Jyderup
* Freja blev 2008 Klubmester i B-klassen samt rally viderekomne i DcH Jyderup
* Dooley bestod Rally Begynder
* Bellis bestod Rally viderekomne med 99 point..
* Andy nåede at bestå Rally Viderekomne
* Freja bestod Rally viderekomne
*


Ja man kan jo slet ikke forstå, hvor året er blevet af vel ?


2009: Ja vi havde jo håbet på at få en sort lille hanhund til flokken, men grundet uddannelse af os begge, har vi valgt at se bort fra en lille ny til flokken i år. Uddannelserne bliver indenfor hhv. NLP og Coach, så der blir nok at udvikle på for os begge ;-)
2009 bliver også året hvor vi;
* forhåbentlig får lidt flere forhindringer til vores træningsbane
* måske får træningsbanen HELT jævn ;-)
* satser på lidt færre grene indenfor træningen (nok især Iben & Bellis)
* satser mere på det vi så VIL
* komme ud og starte lidt agility konkurrencer
* skal være dommer i distance 4-8 i løbet af året
* hjælper Lotte også til de store stævner og måske udlandet
* måske skal have et kuld hvalpe
* skal afholde et Kelpietræf
* skal afprøve Freja i A-klassen
* skal afprøve Dooley i B-klassen
* komme i form (bedre kan det næppe være når den er ikke-eksisterende)
* gennemgå en super spændende uddannelse
* færdiggøre DcH træneruddannelse
* få solgt huset i Tersløse
* få set / ringet lidt mere med familien
* tur til Tyskland til reunion for Dooley's kuld
* deltage i / afholde guldbryllup for Jens forældre
* afholde 3 ugers sommer ferie hvis vi ikke skal ha' hvalpe


2010:
* Verdensudstilling i Herning ultimo juni
* besøg fra Canada juli
* tur til Kentucky aug/sep til VM
* et kuld hvalpe på Dooley ?

RIGTIG GODT NYTÅR ;-)

søndag den 28. december 2008

Hundene på strandtur 23. december 2008



Hundene på Bjerge Sydstrand 23. december 2008 taget med mobilkamera - beklager kvaliteten.

The girls at the Bjerge Beach on December 23rd 2008 taken by mobilkamera - sorry for the bad quality